Glukoseintolerance er en form for intolerance, som også kan kaldes dysglykæmi. Denne tilstand rammer både personer, der er i risiko for at udvikle diabetes, og personer, der allerede lider af sygdommen. Desuden har personer med glukoseintolerance også en højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Disse foreløbige data giver os allerede mulighed for at konkludere, at glukoseintolerance kan medføre alvorlige problemer, hvis intolerancen ikke behandles korrekt.

For at hjælpe dig med at forstå, hvad glukoseintolerance er, og hvordan man diagnosticerer og behandler denne tilstand, bringer vi de mest almindelige symptomer, tilgængelige behandlinger og tips om kostændringer for at leve bedre med problemet og samtidig bevare dit helbred.

Glukoseintolerance

Glukoseintolerance er en betegnelse for stofskiftetilstande, der kan ændre blodsukkeret, så glukoseniveauet bliver for højt - en tilstand kaldet hyperglykæmi.

Nogle sundhedstilstande, der omfatter glukoseintolerance, er nedsat fastende glukose, nedsat glukosetolerance eller glukoseintolerance, præ-diabetes og type 2-diabetes.

Glukose er et simpelt sukkerstof, som er kroppens vigtigste energikilde. Glukose er således en hurtig energikilde, og i mangel af glukose må kroppen ty til de energilagre, der er lagret i form af fedt eller som muskelmasse.

Selv om det er interessant for vægttab, er det ikke altid det mest levedygtige. På tidspunkter, hvor vi har brug for et højt energiniveau, er glukose uden tvivl den hurtigste energikilde. Desuden kan begrænsning af kulhydrater, der giver glukose til kroppen, forårsage ophobning af sure ketoner i kroppen, der skyldes nedbrydning af fedt, hvilket kan forårsage forskellige symptomer.ubehagelige, herunder alvorlige komplikationer som besvimelse og koma.

Hos raske mennesker reguleres blodsukkeret af hormonerne insulin og glukagon. Under f.eks. natlig faste produceres glukose af leveren gennem metaboliske processer kaldet glykogenolyse og glukoneogenese. Så snart vi får mad, undertrykkes denne produktion af leveren som følge af en stigning i insulinkoncentrationen og et fald iglucagonkoncentration.

Nogle mennesker har imidlertid ikke normalt fungerende betaceller i leveren, hvilket medfører, at insulinudskillelsen ikke er i stand til at holde glukoseniveauet reguleret, hvilket fører til glukoseintolerance. Med andre ord kan betacellerne ikke registrere og reagere på ændringer i blodglukoseniveauet.

Ifølge en publikation fra 2018 i tidsskriftet StatPearls Årsagen til glukoseintolerance er stadig ukendt, men specialister er enige om, at der er en sammenhæng mellem genetiske faktorer, som, når de kombineres med en stillesiddende livsstil og dårlige spisevaner, kan skade insulinets funktion, som er den vigtigste faktor, der er ansvarlig for at regulere glukosemetabolismen i kroppen.

Symptomer

De mest almindelige symptomer på glukoseintolerance kan omfatte 1 eller flere af nedenstående tegn:

• Søvnighed;
• Ekstrem træthed;
• Mundtørhed;
• Træthed;
• Hovedpine;
• Sløret syn;
• Muskelkrampe;
• Irritabilitet;
• Vægttab eller vægtøgning;
• Hyppig vandladning;
• Overdreven sult;
• Prikken i lemmer som arm og ben;
• Tab af muskelmasse;
• Overdreven tørst.

Test

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er glukoseintolerance defineret ved:

• Blodglukoseniveau efter måltidet er højere end 6,0 millimol pr. liter;
• Blodglukoseniveau på over 7,8 millimol pr. liter efter indtagelse af 75 g glukose.

Der er mere end én test, der kan bruges til at afgøre, om en patient har glukoseintolerance. Nedenstående test hjælper med at identificere abnormiteter i glukosemetabolismen, før det bliver et mere alvorligt helbredsproblem.

- Tørsteblodglukose eller glukose

Denne test udføres ved at tage en blodprøve fra patienten efter en 8 timers faste.

Når de observerede værdier ligger mellem 100 og 125 milligram pr. deciliter blod, har personen nedsat fasteglykæmi, mens Verdenssundhedsorganisationen (WHO) mener, at intervallet ligger mellem 110 og 125 milligram pr. deciliter, hvilket svarer til henholdsvis 6,1 og 6,9 millimol pr. liter.

For at en person kan blive diagnosticeret med diabetes, skal blodsukkerværdien være lig med eller højere end 126 milligram pr. deciliter.

- Oral 2-timers glukosetolerancetest

Blodglukoseniveauet måles før og 2 timer efter indtagelse af 75 g glukose. Glukoseintolerance konstateres, når 2-timersprøven viser et glukoseniveau på mellem 140 og 199 milligram pr. deciliter (svarende til 7,8 til 11,0 millimol pr. liter). Diabetes kan derimod diagnosticeres, hvis den fundne værdi er lig med eller større end 200 milligram pr. deciliter.

Der opnås mere præcise resultater, hvis patienten indtager en kost med mindst 150 gram kulhydrater om dagen i 3-5 dage før testen. Desuden er det vigtigt ikke at tage medicin, der kan påvirke glukosetolerancen, som f.eks. vanddrivende medicin og steroider.

- Hæmoglobin A1c

Denne test måler et gennemsnitligt blodglukoseniveau i løbet af de sidste 2-3 måneder. Personer med en blodglukoseværdi på mellem 5,7 % og 6,4 % (svarende til 39 og 47 millimol pr. mol blod) har større risiko for at udvikle diabetes. For at diabetes kan påvises, skal patienten have en værdi på 6,5 % eller mere eller 48 millimol pr. mol.

Behandling

Glukoseintolerance øger risikoen for, at en person udvikler diabetes og andre sundhedskomplikationer, så behandlingen består også af forebyggende foranstaltninger for at undgå dette.

De vigtigste faktorer, der nævnes, når man taler om forebyggelse eller endog behandling af diabetes, omfatter ændringer i kost og motion.

Denne type livsstilsændring forbedrer insulinfølsomheden og gavner også betacellernes funktion, som er afgørende for at kontrollere glukoseintolerance. Flere undersøgelser viser, at disse forebyggende foranstaltninger faktisk forhindrer udviklingen af type 2-diabetes.

- Fysisk aktivitet

Motion bør omfatte aktiviteter med moderat intensitet, f.eks. rask gang eller jogging i mindst 150 minutter om ugen. Den anbefalede minimumsfrekvens er 3 gange om ugen.

- Kost

Med hensyn til kost er det meget vigtigt at reducere kalorieindtaget, især for personer, der har en høj risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Fedt kan og skal spises, men det er nødvendigt at vælge sundere typer fedt som f.eks. enkeltumættet fedt og undgå at indtage store mængder mættet fedt. Det er også vigtigt at spise frugt, nødder, grøntsager, fuldfoder og fibre. Det er dog vigtigt at moderere indtaget af frugt, da selv naturligt sukker kan påvirke stofskiftet.af glukose.

Fødevarer, der skal undgås, omfatter sukkerholdige drikkevarer, sukker, salt og rødt kød, som er forbundet med en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Det kan også være nødvendigt at undgå alkohol og tobak for at forebygge andre sundhedsproblemer.

- Retsmidler

I tilfælde, hvor der er diagnosticeret diabetes, kan det være nødvendigt at bruge antidiabetisk medicin, der er ordineret af en læge, kombineret med en sundere livsstil. Den mest almindelige medicin, der ordineres af læger, er metformin, men der er flere andre klasser af medicin, der kan bruges afhængigt af tilfældet.

Andre tips til at opretholde et korrekt blodsukkerniveau

Selv om glukoseintolerance er en tilstand, der øger risikoen for diabetes i fremtiden, kan relativt enkle kost- og livsstilsændringer hjælpe med at forebygge sundhedskomplikationer.

- Styring af stress

Mennesker med et højt stressniveau producerer mere kortisol end normalt. Et højt kortisolniveau øger insulinproduktionen og fremmer insulinresistens. Desuden spiser mange mennesker mere, når de er stressede, og vælger ofte kulhydratrige fødevarer, der kan gøre glukosemetabolismen endnu værre.

Det er derfor vigtigt at afhjælpe stress, når den opstår, for at forhindre, at den påvirker blodsukkeret. Fysiske aktiviteter som yoga og Pilates hjælper med at reducere daglig stress. Desuden hjælper øvelser som meditation og endda dyb vejrtrækning med at kontrollere stress.

- Sov godt

Søvn er afgørende for kroppens hvile og for at regulere hjernefunktionen. Det er under søvn, at kroppen forbrænder flere kalorier, og at kroppen reducerer kortisolniveauet, som kan påvirke glukosemetabolismen negativt, når det er højt.

Så sørg for at sove længe nok hver nat. Ideelt set bør du få mellem 7 og 8 timers søvn hver dag, for at det hele fungerer godt.

- Sundhedspleje i almindelighed

Få rutinemæssige undersøgelser for at overvåge dit helbred, selv når du tror, at alt er i orden. Nogle helbredstilstande kan være tavse, og det er vigtigt at få rutinemæssige undersøgelser for at identificere problemer tidligt, når de er lettere at behandle.

Det er meget nemmere at behandle og kontrollere en glukoseintolerance end at tage sig af f.eks. diabetes. Ignorér ikke tegn fra din krop, som ikke ser ud til at være noget alvorligt, og gå til kontrolundersøgelse hvert år.

Kilder og yderligere referencer:

• //www.nhs.uk/conditions/food-intolerance/
• //www.mayoclinic.org/tests-procedures/glucose-tolerance-test/about/pac-20394296
• //www.diabetes.co.uk/glucose-intolerance.html
• //www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK499910/

Er du blevet diagnosticeret med glukoseintolerance? Har du nogensinde hørt om denne sygdom? Hvilken behandling gav din læge dig? Kommentér nedenfor!